Jubiii, vi kan se Amager!!!
onsdag den 2. juli 2008
torsdag den 26. juni 2008
On the road again...
Ja saa er vi soereme naaet hele vejen til Mexicos land...Alt er tip top velfungerende her og samtidig meget amerikaniseret er vores indtryk indtil nu!
Siden sidst, har vi besoegt Malte i Guatemala City. Det var skoent med et par dages luksus, med fjernsyn, internet, toejvask, godt selskab og ikke mindst dyner i sengen!! Der er ingen tvivl om, at Guatemala City er en virkelig farlig by! Malte bor i et paent omraade, med vagter foran omraadet og stor port foran huset. Naar man skal ud i byen foregaar det inde i bilen og direkte til restaurant, supermarked eller hvad man nu skal lave. Derfor var det godt at Maltes hus var stort og godt, da vi tilbragte det meste tid der, med at stene, hygge, grille osv.
Fra City, tog vi en natbus mod Tikal. Vi ankom til Flores kl.4 om morgenen i baelderravende moerke og hvor alt var lukket. Derfor blev det lige til et par timer paa gaden foer den foerste cafe aabnede. Vi havde en dejlig solskinsdag med kanosejlads osv i den turistede, men stadig hyggelige by. Naeste morgen kl.3.30 tog vi bus mod Tikal for at se det uden turister og med solopgang. Solopgangen blev bag skyerne, men dyrene kunne vi dog stadig hoere vaagne op. Fuldstaendig fantastisk at sidde hoejt over junglen i moerket paa et gammelt mayatempel og se dagslyset komme sammen med lyden af broeleaber, tucaner osv., der vaagner.
Vi blev derude det meste af dagen og fik besteget en hel del hoeje templer. Det er virkelig et fantastisk sted. Taenk engang hvad de har kunnet de indianere...og saa midt inde i junglen. der er stadig en masse u-udgravede templer derude, der bare ligner meget hoeje og spidse bakker fyldt med traer osv. Saa var det at det kunne vaere fedt alligevel at have forfulgt barndomsdroemmen om at vaere arkaeolog hva!? (ja det var den droem Signe havde indtil hun begyndte at have historie med en meget toer laerer i folkeskolen. Saa var det ikke saa spaendende alligevel). Taenk engang at vaere de foerste der opdagede Tikal midt i junglen... Ja det var virkelig et smukt sted og en oplevelse, vi ville unde alle at faa en gang i deres liv...
Fra Tikal begyndte vi den lange rejse mod Isla Mujeres, som er sidste stop paa denne rejse (- ja det er sgu rigtigt...vi skal snart hjem!!). 16 timer undervejs i bus til Tullum, hvor vi gjorde holdt og blev indlogeret kl.23 paa hostel, meget traette i balderne!!
Vi fik lige speed-dated med Belize og deres meget konservative graensevagter...Der er simpelthen saa meget "for syns skyld tjeck" ved graenserne her. Alle taskerne af bussens tag, derefter lange koeer over flere omgange for at naa frem til en dame der ikke tjekker noget som helst og saa ud og binde taskerne fast paa bussens tag i oesende regnvejr, saa alt inde i dem bliver gennembloedt...Bussen fik ikke lov at koere ind under halvtaget ved graensen og buschauffoeren var rasende! Det samme ved graensen til Mexico...alle taskerne af og derefter gennem et tjeckpoint med to lamper og en knap. Hvis den roede lampe lyser efter du har trykket paa knappen skal tasken tjekkes. Hvis den groenne lyser, kan du gaa igennem! Maskinen var gaaet i stykker da vi ankom, saa vi kunne bare gaa lige igennem med de tunge tasker og buschauffoeren kuinne kravle op paa bussens tag i regnvejret og binde dem fast igen igen...
Ja det blev ikke til meget Belize desvaerre, men alligevel et billede af et land med engelsk som modersmaal og mange sorte mennesker i modsaetning til de andre lande her.
Naeste dag efter ankomsten til Tullum, noed vi de fantastisk smukke strand, med det smukkeste tyrkise vand og kridhvidt sand. Desvaerre var der andre end os, der havde opdaget at det var en god strand, ogsaa dem med rullekufferter og golfbiler!! Saa der var godt fyldt op. Vi saa Mayaruinerne der, meget anderledes end Tikal. Dejlig placering hoejt paa klipper med udsigt til fjender og venner paa havet, men ikke de store templer som i Tikal. Tilgengaeld en masse ulydige turister, der ikke vaernede om stedet og ruinerne, der fik Magnus helt op i det roede felt!
Derefter bus mod Cancun og baad til Isla Mujeres, hvor vi netop nu sidder og skriver dette indlaeg. det har desvaerre regnet lige siden vi ankom. Hele dagen idag...oev oev. Vi forbliver positive og satser paa lidt sol imorgen. Dette skulle jo vaere vores sidste 4 meget afslappede dage med snorkeling, dykning og solbadning...OG SAA REGNER DET...det er vaek imorgen, siger vi og krydser fingre-xxx.
Slut for nu. Maaske det sidste indlaeg fra denne tur. Men lad os nu se, hvis det fortsaetter med at regne, saa bliver der nok fordrevet lidt mere tid her paa nettet...
Billederne maa vente, da computeren ikke vil acceptere kameraet.
Vi haaber at i alle stadig har det godt og GLAEDER os til at se jer igen. LIGE OM LIDT!!!
Mange knus fra os
Siden sidst, har vi besoegt Malte i Guatemala City. Det var skoent med et par dages luksus, med fjernsyn, internet, toejvask, godt selskab og ikke mindst dyner i sengen!! Der er ingen tvivl om, at Guatemala City er en virkelig farlig by! Malte bor i et paent omraade, med vagter foran omraadet og stor port foran huset. Naar man skal ud i byen foregaar det inde i bilen og direkte til restaurant, supermarked eller hvad man nu skal lave. Derfor var det godt at Maltes hus var stort og godt, da vi tilbragte det meste tid der, med at stene, hygge, grille osv.
Fra City, tog vi en natbus mod Tikal. Vi ankom til Flores kl.4 om morgenen i baelderravende moerke og hvor alt var lukket. Derfor blev det lige til et par timer paa gaden foer den foerste cafe aabnede. Vi havde en dejlig solskinsdag med kanosejlads osv i den turistede, men stadig hyggelige by. Naeste morgen kl.3.30 tog vi bus mod Tikal for at se det uden turister og med solopgang. Solopgangen blev bag skyerne, men dyrene kunne vi dog stadig hoere vaagne op. Fuldstaendig fantastisk at sidde hoejt over junglen i moerket paa et gammelt mayatempel og se dagslyset komme sammen med lyden af broeleaber, tucaner osv., der vaagner.
Vi blev derude det meste af dagen og fik besteget en hel del hoeje templer. Det er virkelig et fantastisk sted. Taenk engang hvad de har kunnet de indianere...og saa midt inde i junglen. der er stadig en masse u-udgravede templer derude, der bare ligner meget hoeje og spidse bakker fyldt med traer osv. Saa var det at det kunne vaere fedt alligevel at have forfulgt barndomsdroemmen om at vaere arkaeolog hva!? (ja det var den droem Signe havde indtil hun begyndte at have historie med en meget toer laerer i folkeskolen. Saa var det ikke saa spaendende alligevel). Taenk engang at vaere de foerste der opdagede Tikal midt i junglen... Ja det var virkelig et smukt sted og en oplevelse, vi ville unde alle at faa en gang i deres liv...
Fra Tikal begyndte vi den lange rejse mod Isla Mujeres, som er sidste stop paa denne rejse (- ja det er sgu rigtigt...vi skal snart hjem!!). 16 timer undervejs i bus til Tullum, hvor vi gjorde holdt og blev indlogeret kl.23 paa hostel, meget traette i balderne!!
Vi fik lige speed-dated med Belize og deres meget konservative graensevagter...Der er simpelthen saa meget "for syns skyld tjeck" ved graenserne her. Alle taskerne af bussens tag, derefter lange koeer over flere omgange for at naa frem til en dame der ikke tjekker noget som helst og saa ud og binde taskerne fast paa bussens tag i oesende regnvejr, saa alt inde i dem bliver gennembloedt...Bussen fik ikke lov at koere ind under halvtaget ved graensen og buschauffoeren var rasende! Det samme ved graensen til Mexico...alle taskerne af og derefter gennem et tjeckpoint med to lamper og en knap. Hvis den roede lampe lyser efter du har trykket paa knappen skal tasken tjekkes. Hvis den groenne lyser, kan du gaa igennem! Maskinen var gaaet i stykker da vi ankom, saa vi kunne bare gaa lige igennem med de tunge tasker og buschauffoeren kuinne kravle op paa bussens tag i regnvejret og binde dem fast igen igen...
Ja det blev ikke til meget Belize desvaerre, men alligevel et billede af et land med engelsk som modersmaal og mange sorte mennesker i modsaetning til de andre lande her.
Naeste dag efter ankomsten til Tullum, noed vi de fantastisk smukke strand, med det smukkeste tyrkise vand og kridhvidt sand. Desvaerre var der andre end os, der havde opdaget at det var en god strand, ogsaa dem med rullekufferter og golfbiler!! Saa der var godt fyldt op. Vi saa Mayaruinerne der, meget anderledes end Tikal. Dejlig placering hoejt paa klipper med udsigt til fjender og venner paa havet, men ikke de store templer som i Tikal. Tilgengaeld en masse ulydige turister, der ikke vaernede om stedet og ruinerne, der fik Magnus helt op i det roede felt!
Derefter bus mod Cancun og baad til Isla Mujeres, hvor vi netop nu sidder og skriver dette indlaeg. det har desvaerre regnet lige siden vi ankom. Hele dagen idag...oev oev. Vi forbliver positive og satser paa lidt sol imorgen. Dette skulle jo vaere vores sidste 4 meget afslappede dage med snorkeling, dykning og solbadning...OG SAA REGNER DET...det er vaek imorgen, siger vi og krydser fingre-xxx.
Slut for nu. Maaske det sidste indlaeg fra denne tur. Men lad os nu se, hvis det fortsaetter med at regne, saa bliver der nok fordrevet lidt mere tid her paa nettet...
Billederne maa vente, da computeren ikke vil acceptere kameraet.
Vi haaber at i alle stadig har det godt og GLAEDER os til at se jer igen. LIGE OM LIDT!!!
Mange knus fra os
lørdag den 21. juni 2008
fredag den 20. juni 2008
Marked i Chichicastanango
Mellemamerikas største mayamarked.
Her kan I også høre Signe sige nej til alle gadebørnene, der tigger penge! Puha aldrig sjovt...
Ja og læg mærke til æ, ø og å...vi er hos malthe i Guatemala city og låner hans danske computer.
Her kan I også høre Signe sige nej til alle gadebørnene, der tigger penge! Puha aldrig sjovt...
Ja og læg mærke til æ, ø og å...vi er hos malthe i Guatemala city og låner hans danske computer.
torsdag den 19. juni 2008
onsdag den 18. juni 2008
Guatemala rapido
Hej med jer
Puha...vi har haft lidt travlt med at se det hele her i guatemala! Vi valgte at tage til Semuc Champey foerst. Et naturomraade/nationalpark, med en 300 meter lang kalkstensbro, hvorunder et vandfald loeber (se evt. billede nedenfor). Vi boede paa et fantastisk sted lige ned til floden i smaa traehytter med tag flettet af palmeblade. Den foerste aften havnede vi desvaerre paa loftet af en af disse uden doer, men med myg! Naeste dag kunne vi rykke til egen superfin lille hytte...
Vi hoppede paa en arrangeret tur rundt i omraadet ogvar ikke helt klar over hvad denne indeholdt, men fandt hurtigt ud af, at den indeholdt en hel del adventure/action. Vi startede med at svinge os i en hoej gynge ud over floden, hvorfra vi hoppede i det dejligt koelige vand. Derefter blev vi alle udstyret med stearinlys og sendt ind i "the caves", som var meget sorte huler fyldt med koldt og dybt vand. Vi svoemmede rundt derinde i moerket op og ned ad smaa vandfald og sammen med baskende flagermus i smaa to timer...brrrr, meget koldt til sidst!
Vel ude i solen igen, blev vi udstyret med "tubes" (daek til at flyde i) og tubede ned ad floden til en meget hoej bro, hvorfra vi sprang i vandet og tubede videre.
Saa madpakker (se billede) og tur til selve nationalparken med den lange kalkstensbro. Her hikede vi til smukt hoejt udsigtspunkt (se billede) og ned igen til en skoen dukkert i de mange pools fyldt med krystalklart vand. Sidste udfordring var en klatretur af en rebstige ned gennem et vandfald og ind under det. Desvaerre endte eventyret brat her, da Signe knaldede sit hovede ind i en stalakit/eller -mit inde under vandfaldet og bloedte og blev meget forskraekket. det var heldigvis ikke slemt, saa hun kunne kravle meget shaky op gennem vandfaldet til sikker grund og komme hjem og forsoege at stoppe bloedningen, der bare blev ved og ved (maaske sidder der stadig lidt cykelstyrtsefterveer i hende!?). Ingen men og hyggelig middag med folk fra hele verdenen om aftenen.
Dagen efter var tiltraengt slappedag ved floden og naeste dag var shuttlebus tilbage til Antiqua.
For ligssom at faa koert minimum 4 timer i bus hver dag, besluttede vi at se den MEGET aktive vulkan udenfor Antiqua dagen efter :-) Dette var en oplevelse ud over det normale. meget surrealistisk at staa 3 meter fra flydende lava, at smelte saalerne paa sine sko, at vide at udover den lavastroem der er synlig foran os, er der ogsaa lave der flyder 2 meter under hele det omraade du kravler rundt paa. Ikke noget med at glide og stikke et ben i et hul! Vi blev enige om at hvis vi overlevede dette, ville vi aldrig goere noget farligt igen!
Samme dag fortsatte vi i shuttlebus til Lago de Atitlan, der er en smuk smuk soe her i Guatemala. Her tilbragte vi tre dages tid. Den ene var Signes foedselsdag, som vi forsoegte at fejre paa et dejligt hotel med skoen udsigt og rene rum... Middagen var familystyle, hvilket indebaerer at man sidder sammen alle dem der bor paa stedet og snakker om hvor man har vaeret, hvor man er fra og hvor man skal hen...et koncept der er mange steder her og normalt rigtig hyggeligt, men ikke lige det vi var i humoer til. Magnus fik lov at faa en bakke med mad med op paa vaerelset og saa hyggede vi os solo deroppe. Dejligt!!
Idag er vi saa tilbage i Antiqua, hvorfra vi imorgen tager til Guatemala city for at bo et par dage hos vores danske ven Malthe. det skal nok blive sjovt.
Vi slutter herfra. Computertiden er ovre.
Haaber I alle nyder liver i DK. Nu er der slet ikke saa laenge til vi skal hjem. Underligt og DEJLIGT.
Mange knus fra os to med utroligt tunge backpacks...
Glemte lige at skrive at vi en af dagene ogsaa besoegte Centralamerikas stoerste Mayamarked, derfor er taskerne nu vokste en hel del i tyngde og stoerrelse!
Puha...vi har haft lidt travlt med at se det hele her i guatemala! Vi valgte at tage til Semuc Champey foerst. Et naturomraade/nationalpark, med en 300 meter lang kalkstensbro, hvorunder et vandfald loeber (se evt. billede nedenfor). Vi boede paa et fantastisk sted lige ned til floden i smaa traehytter med tag flettet af palmeblade. Den foerste aften havnede vi desvaerre paa loftet af en af disse uden doer, men med myg! Naeste dag kunne vi rykke til egen superfin lille hytte...
Vi hoppede paa en arrangeret tur rundt i omraadet ogvar ikke helt klar over hvad denne indeholdt, men fandt hurtigt ud af, at den indeholdt en hel del adventure/action. Vi startede med at svinge os i en hoej gynge ud over floden, hvorfra vi hoppede i det dejligt koelige vand. Derefter blev vi alle udstyret med stearinlys og sendt ind i "the caves", som var meget sorte huler fyldt med koldt og dybt vand. Vi svoemmede rundt derinde i moerket op og ned ad smaa vandfald og sammen med baskende flagermus i smaa to timer...brrrr, meget koldt til sidst!
Vel ude i solen igen, blev vi udstyret med "tubes" (daek til at flyde i) og tubede ned ad floden til en meget hoej bro, hvorfra vi sprang i vandet og tubede videre.
Saa madpakker (se billede) og tur til selve nationalparken med den lange kalkstensbro. Her hikede vi til smukt hoejt udsigtspunkt (se billede) og ned igen til en skoen dukkert i de mange pools fyldt med krystalklart vand. Sidste udfordring var en klatretur af en rebstige ned gennem et vandfald og ind under det. Desvaerre endte eventyret brat her, da Signe knaldede sit hovede ind i en stalakit/eller -mit inde under vandfaldet og bloedte og blev meget forskraekket. det var heldigvis ikke slemt, saa hun kunne kravle meget shaky op gennem vandfaldet til sikker grund og komme hjem og forsoege at stoppe bloedningen, der bare blev ved og ved (maaske sidder der stadig lidt cykelstyrtsefterveer i hende!?). Ingen men og hyggelig middag med folk fra hele verdenen om aftenen.
Dagen efter var tiltraengt slappedag ved floden og naeste dag var shuttlebus tilbage til Antiqua.
For ligssom at faa koert minimum 4 timer i bus hver dag, besluttede vi at se den MEGET aktive vulkan udenfor Antiqua dagen efter :-) Dette var en oplevelse ud over det normale. meget surrealistisk at staa 3 meter fra flydende lava, at smelte saalerne paa sine sko, at vide at udover den lavastroem der er synlig foran os, er der ogsaa lave der flyder 2 meter under hele det omraade du kravler rundt paa. Ikke noget med at glide og stikke et ben i et hul! Vi blev enige om at hvis vi overlevede dette, ville vi aldrig goere noget farligt igen!
Samme dag fortsatte vi i shuttlebus til Lago de Atitlan, der er en smuk smuk soe her i Guatemala. Her tilbragte vi tre dages tid. Den ene var Signes foedselsdag, som vi forsoegte at fejre paa et dejligt hotel med skoen udsigt og rene rum... Middagen var familystyle, hvilket indebaerer at man sidder sammen alle dem der bor paa stedet og snakker om hvor man har vaeret, hvor man er fra og hvor man skal hen...et koncept der er mange steder her og normalt rigtig hyggeligt, men ikke lige det vi var i humoer til. Magnus fik lov at faa en bakke med mad med op paa vaerelset og saa hyggede vi os solo deroppe. Dejligt!!
Idag er vi saa tilbage i Antiqua, hvorfra vi imorgen tager til Guatemala city for at bo et par dage hos vores danske ven Malthe. det skal nok blive sjovt.
Vi slutter herfra. Computertiden er ovre.
Haaber I alle nyder liver i DK. Nu er der slet ikke saa laenge til vi skal hjem. Underligt og DEJLIGT.
Mange knus fra os to med utroligt tunge backpacks...
Glemte lige at skrive at vi en af dagene ogsaa besoegte Centralamerikas stoerste Mayamarked, derfor er taskerne nu vokste en hel del i tyngde og stoerrelse!
fredag den 13. juni 2008
Madpakker (foto)
Saadan faar man pakket sin mad ind, naar man bestiller en madpakke... (Og nu ved vi at der er to moedre der vil vide hvad der er indeni...det er ikke helt saa eksotisk, saamaend bare sandwich!)
Saa kunne man faa respekt paa arbejdet hvis man tog saadan en med!!
Semuc champey (foto)
Vi tog en rimelig haard hike til dette smukke udsigtspunkt, hvorfra vi kunne se den 300m lange limestonebridge, med pools fyldt med krystalklart vand i forskellige groen-blaa nuancer. Tilgengaeld blev vi godt beloennet da vi kom ned igen med en dejlig koelig svoemmetur...
mandag den 9. juni 2008
søndag den 8. juni 2008
Copan ruinas (foto)
Ja man tror naesten ikke de er aegte vel!? Meget autentisk at blive moedt af dem i indganden til ruinerne. De lever vildt der og sidder alle vegne i traeerne og skraaler.
Copan ruinas, Honduras (foto)
Ja det var ikke kun papegoejer og andre dyr, der blev skulptureret af mayaindianerne!!!
"The cays" ud for Utila (foto)
Vi tog en endages snorkletur til nogle bittesmaa oeer ud for Utila. Der var perfekt rev til snorkelig og Magnus laerte at flyve :-)
Utila island (foto)
I baggrunden kan I se vores vaerelse. Lige ned til vandet. Der var lys om natten, saa vi kunne staa paa broen og beundre fisk i alle farver og faconer. Vi staar oppe paa hotellets badebro og fotograferer!!
Dykning og maya
Hallo hallo
Saa er vi allerede naaet Guatemala. Det blev ikke til mange dage i Honduras, vi havde paa forhaand bestemt at det ikke var det land vi ville bruge mest tid paa, saa vi valgte de to, for os, vigtigste hot-spots og kastede os videre med vores efterhaanden kamptunge backpacks. Det ene spot var Utila, en del af Bay Islands nord for Honduras Caribiske kyst. Oeen er et turisthelvede, udelukkende med dykkercentre og restauranter, men har dog stadig lidt oe-charme. Vi var dog indstillede paa det foer vi kom dertil, saa vi noed bare vandet og det meget tilbagelaenede dagdriveri. Vi fik snorklet nogle helt fantastiske steder og jeg fik dykket en haandfuld rigtig gode dyk, blandt andet paa en slidt coaster der sank under en orkan i '98. Der var selvfoelgelig masser af undervandsliv og vilde koraller. Faktisk er det en del af verdens andet stoerste rev, naest efter Great Barrier i Australien. Signe blev til sidst lidt traet af alle noerderne som ikke lavede andet, selvom hun proevede at saette sig ind i kulturen.
Vi havde endnu en naesten tolvtimers transportdag inden vi naaede vores andet spot Copan Ruinas, en rigtig hyggelig lille by i bjergene lige ved graensen til Guatemala. Udover at vaere et frodigt og charmerende sted med brostensbelagte straeder, lave huse med roede tegl, friskt frugt og groent og dejlige mejeriprodukter, er den store atraktion de gamle maya-ruiner, engang center for en by med ikke mindre end 20.000 maya-indianere. Vi tog alene derop om morgenen lige da nationalparken aabnede og havde naesten hele omraadet for os selv den foerste time, inden turistbusserne vaeltede ind. Det var fantastisk, med en lav sol der kastede dramatiske og sceneriske skygger, noed vi tanken om hvordan indbyggerne engang myldrede frem og tilbage mellem de store templer og skulpturer. Ruin-omraadet er det sydligste af alle maya-bebyggelser og regnes for at vaere mayakulturens svar paa Paris (hva daelen det saa betyder?). Ihvertfald er det stedet hvor de fleste og smukkeste skulpturer blev fremstillet under mayakonger som '18 rabbit', 'smoke jaguar', 'smoke monkey' og 'first dawn' (Ja det var deres navne...!??).
Fra Copan tog vi videre over graensen til Antigua, den tidligere hovedstad i Guatemala. En friseret men smuk by en time fra Guatemala City. Her moedtes vi med Malte og hans kaereste Maria, som bor i Guatemala City og som vi egentlig ikke kender, men som vi har faaet kontakt med gennem Anders, en ven i DK. De har vaeret en dejlig informationskilde og er helt sikkert medvirkende til at goere vores tur mere interessant her i landet. Ihvertfald har de flere kontakter og gode ideer som vi vil udnytte saa meget som muligt.
I morgen slapper vi af og saa gaar turen ellers videre mod enten Lago Atitlan i vest eller Semuc Champey i nord. Maalet bestemmes lige om lidt i plenum.
Hej for nu.
Kh Signe og Magnus
Saa er vi allerede naaet Guatemala. Det blev ikke til mange dage i Honduras, vi havde paa forhaand bestemt at det ikke var det land vi ville bruge mest tid paa, saa vi valgte de to, for os, vigtigste hot-spots og kastede os videre med vores efterhaanden kamptunge backpacks. Det ene spot var Utila, en del af Bay Islands nord for Honduras Caribiske kyst. Oeen er et turisthelvede, udelukkende med dykkercentre og restauranter, men har dog stadig lidt oe-charme. Vi var dog indstillede paa det foer vi kom dertil, saa vi noed bare vandet og det meget tilbagelaenede dagdriveri. Vi fik snorklet nogle helt fantastiske steder og jeg fik dykket en haandfuld rigtig gode dyk, blandt andet paa en slidt coaster der sank under en orkan i '98. Der var selvfoelgelig masser af undervandsliv og vilde koraller. Faktisk er det en del af verdens andet stoerste rev, naest efter Great Barrier i Australien. Signe blev til sidst lidt traet af alle noerderne som ikke lavede andet, selvom hun proevede at saette sig ind i kulturen.
Vi havde endnu en naesten tolvtimers transportdag inden vi naaede vores andet spot Copan Ruinas, en rigtig hyggelig lille by i bjergene lige ved graensen til Guatemala. Udover at vaere et frodigt og charmerende sted med brostensbelagte straeder, lave huse med roede tegl, friskt frugt og groent og dejlige mejeriprodukter, er den store atraktion de gamle maya-ruiner, engang center for en by med ikke mindre end 20.000 maya-indianere. Vi tog alene derop om morgenen lige da nationalparken aabnede og havde naesten hele omraadet for os selv den foerste time, inden turistbusserne vaeltede ind. Det var fantastisk, med en lav sol der kastede dramatiske og sceneriske skygger, noed vi tanken om hvordan indbyggerne engang myldrede frem og tilbage mellem de store templer og skulpturer. Ruin-omraadet er det sydligste af alle maya-bebyggelser og regnes for at vaere mayakulturens svar paa Paris (hva daelen det saa betyder?). Ihvertfald er det stedet hvor de fleste og smukkeste skulpturer blev fremstillet under mayakonger som '18 rabbit', 'smoke jaguar', 'smoke monkey' og 'first dawn' (Ja det var deres navne...!??).
Fra Copan tog vi videre over graensen til Antigua, den tidligere hovedstad i Guatemala. En friseret men smuk by en time fra Guatemala City. Her moedtes vi med Malte og hans kaereste Maria, som bor i Guatemala City og som vi egentlig ikke kender, men som vi har faaet kontakt med gennem Anders, en ven i DK. De har vaeret en dejlig informationskilde og er helt sikkert medvirkende til at goere vores tur mere interessant her i landet. Ihvertfald har de flere kontakter og gode ideer som vi vil udnytte saa meget som muligt.
I morgen slapper vi af og saa gaar turen ellers videre mod enten Lago Atitlan i vest eller Semuc Champey i nord. Maalet bestemmes lige om lidt i plenum.
Hej for nu.
Kh Signe og Magnus
søndag den 1. juni 2008
Adios Nicaragua...halohat Honduras
Hej med jer.
Saa er vi ankommet til Honduras efter en meget lang dag i diverse propfyldte chickenbusser. Vi tog turen fra Corn Islands i to etaper. Foerst til bjergbyen Esteli i Nicaraguas hoejland, hvor vi tilbragte en dag blandt cowboyhatte og pickuptrucks. Idag tog vi saa en tolvtimers bustur med fire forskellige busser, over graensen til San Pedro Sula i Honduras. Imorgen fortsaetter vi mod Bay Islands, hvor der skal dykkes og snorkles.
For at afslutte Nicaragua, kan vi berette, at Laguna de Apoyo var en smuk smuk kratersoe, hvor vi slappede med baderinge, toemmerflaade og boldspil i det krystalklare og meget varme vand. Granada blev afsluttet med en bytur med de to tyskere, som vi havde rejst rundt med en uge og et par danskere vi moedte ved lagunen. Det blev dog ikke til det store brag, da reaggaetonmusikken (en meget monoton og insisterende musikgenre, med det samme beat om og om igen) soereme ogsaa er MEGET populaer i Nicaragua. Den er ikke saa festlig i laengden.
Vi tog et MEGET LILLE fly til Bluefields, en gammel soeroeverby paa oestkysten opkaldt efter den hollandske pirat Blewfeldt. Det virkede som om vi var de eneste turister der havde faaet den ide, og det var i det hele taget svaert at finde steder at spise og overnatte. I Bluefields har de en aarlig majfest, med majstang som vi kender det fra bla Sverige. Iflg traditionen kulminerer den sidst i maj, praecis da vi var der. Men der virkede undeligt nok ikke specielt festligt. Det viste sig da ogsaa at regeringen havde fjernet den aarlige stoette pga den foeromtalte busstrejke, og derfor ingen festival i aar. Oev! Oveni hatten blev Magnus mavesloej og maatte blive i sengen paa andendagen og fylde sig med diverse praeperater doneret af den soede vaertinde paa hotellet. Vi besluttede derfor at lade Bluefields vaere Bluefields og flyve videre (i det MEGET LILLE fly) mod Corn Islands.
Turen med baad fra Big til Little Corn var temmelig rough. Boelgerne var helt utroligt hoeje og vi blev fuldstaendigt gennembloedte i den lille baad indtil vi fik en stor pressening over os, saa Signe istedet blev fuldstaendig soesyg af ikke at kunne kigge ud...
Naa men bortset fra det, saa er Little Corn Island det rene paradis paa jord (se evt.vedhaeftet billede). Ingen resorts, biler eller friserede strande. Det hele var lidt raat og mere autentisk med knaekkede palmer, grusstier og manglende vand og stroem. Kokosnoedder, mangoer og stjernefrugter voksede vildt til fri afbenyttelse. Oeboerne taler "Jamaicaengelsk", og er meget venlige. Hvorend man bevaeger sig bliver man moedt med "Hey man", "Whats up man" osv! Vi fandt en skoen lille palmehytte paa oestsiden af oen, lige i strandkanten og med haengekoeje. Tiden paa oen gik med dykning (for Magnus vedkommende) og afslapning. Det var faktisk helt svaert at komme ned i tempo, men utrolig rart.
Dagen foer vi skulle videre, blev Nicaragua ramt af en orkan paa stillehavssiden. Den ramte Managua og Granada voldsomt (25000 mennesker maatte evakueres) og lufthavnen i Managua maatte lukke. Little Corn gjorde sig klar til at faa orkanen at foele. Fiskerne trak baadene langt op paa land og folk tjekkede tv og snakken gik...indtil stroemmen ogsaa gik og vi maatte gaa hjem og nyde stilhed foer stormen. Det blev kun til en storm i et glas vand og vi kunne forlade Little Corn til tiden dagen efter. I lufthavnen paa Big Corn var der temmelig kaotisk pga udsatte flyvninger. Vi var heldige at faa plads paa vores bestilte afgang, men byttede til en senere med to stortudende amerikanske piger, der havde en videre flyvning fra Managua. Eftermiddagsflyet var selvfoelgelig forsinket og vi ankom temmelig sent i Managua hvorfra vi paa et haengende haar naaede den sidste bus videre til Esteli.
Det var ordene for nu... nu vil vi gaa i seng paa vores dormroom her i San Pedro.
Haaber I nyder den varmeste maj i mands minde i DK. Vi nyder ihvertfald livet og hinanden her.
Masser af knus fra os
Saa er vi ankommet til Honduras efter en meget lang dag i diverse propfyldte chickenbusser. Vi tog turen fra Corn Islands i to etaper. Foerst til bjergbyen Esteli i Nicaraguas hoejland, hvor vi tilbragte en dag blandt cowboyhatte og pickuptrucks. Idag tog vi saa en tolvtimers bustur med fire forskellige busser, over graensen til San Pedro Sula i Honduras. Imorgen fortsaetter vi mod Bay Islands, hvor der skal dykkes og snorkles.
For at afslutte Nicaragua, kan vi berette, at Laguna de Apoyo var en smuk smuk kratersoe, hvor vi slappede med baderinge, toemmerflaade og boldspil i det krystalklare og meget varme vand. Granada blev afsluttet med en bytur med de to tyskere, som vi havde rejst rundt med en uge og et par danskere vi moedte ved lagunen. Det blev dog ikke til det store brag, da reaggaetonmusikken (en meget monoton og insisterende musikgenre, med det samme beat om og om igen) soereme ogsaa er MEGET populaer i Nicaragua. Den er ikke saa festlig i laengden.
Vi tog et MEGET LILLE fly til Bluefields, en gammel soeroeverby paa oestkysten opkaldt efter den hollandske pirat Blewfeldt. Det virkede som om vi var de eneste turister der havde faaet den ide, og det var i det hele taget svaert at finde steder at spise og overnatte. I Bluefields har de en aarlig majfest, med majstang som vi kender det fra bla Sverige. Iflg traditionen kulminerer den sidst i maj, praecis da vi var der. Men der virkede undeligt nok ikke specielt festligt. Det viste sig da ogsaa at regeringen havde fjernet den aarlige stoette pga den foeromtalte busstrejke, og derfor ingen festival i aar. Oev! Oveni hatten blev Magnus mavesloej og maatte blive i sengen paa andendagen og fylde sig med diverse praeperater doneret af den soede vaertinde paa hotellet. Vi besluttede derfor at lade Bluefields vaere Bluefields og flyve videre (i det MEGET LILLE fly) mod Corn Islands.
Turen med baad fra Big til Little Corn var temmelig rough. Boelgerne var helt utroligt hoeje og vi blev fuldstaendigt gennembloedte i den lille baad indtil vi fik en stor pressening over os, saa Signe istedet blev fuldstaendig soesyg af ikke at kunne kigge ud...
Naa men bortset fra det, saa er Little Corn Island det rene paradis paa jord (se evt.vedhaeftet billede). Ingen resorts, biler eller friserede strande. Det hele var lidt raat og mere autentisk med knaekkede palmer, grusstier og manglende vand og stroem. Kokosnoedder, mangoer og stjernefrugter voksede vildt til fri afbenyttelse. Oeboerne taler "Jamaicaengelsk", og er meget venlige. Hvorend man bevaeger sig bliver man moedt med "Hey man", "Whats up man" osv! Vi fandt en skoen lille palmehytte paa oestsiden af oen, lige i strandkanten og med haengekoeje. Tiden paa oen gik med dykning (for Magnus vedkommende) og afslapning. Det var faktisk helt svaert at komme ned i tempo, men utrolig rart.
Dagen foer vi skulle videre, blev Nicaragua ramt af en orkan paa stillehavssiden. Den ramte Managua og Granada voldsomt (25000 mennesker maatte evakueres) og lufthavnen i Managua maatte lukke. Little Corn gjorde sig klar til at faa orkanen at foele. Fiskerne trak baadene langt op paa land og folk tjekkede tv og snakken gik...indtil stroemmen ogsaa gik og vi maatte gaa hjem og nyde stilhed foer stormen. Det blev kun til en storm i et glas vand og vi kunne forlade Little Corn til tiden dagen efter. I lufthavnen paa Big Corn var der temmelig kaotisk pga udsatte flyvninger. Vi var heldige at faa plads paa vores bestilte afgang, men byttede til en senere med to stortudende amerikanske piger, der havde en videre flyvning fra Managua. Eftermiddagsflyet var selvfoelgelig forsinket og vi ankom temmelig sent i Managua hvorfra vi paa et haengende haar naaede den sidste bus videre til Esteli.
Det var ordene for nu... nu vil vi gaa i seng paa vores dormroom her i San Pedro.
Haaber I nyder den varmeste maj i mands minde i DK. Vi nyder ihvertfald livet og hinanden her.
Masser af knus fra os
fredag den 30. maj 2008
Haengekoejemageri i Masaya (foto)
Masaya siges at vaere Nicaraguas kunsthaandvaerkscentrum. Her blev der lavet hammocks i lange baner.
Paa gaden i Granada (foto)
Ja her baerer man tingene paa hovedet (men det er svaert, saa Magnus noejes med maven!!)
Markedsgade i Granada (foto)
Vi boede lige ud til dette kaotiske, larmende, lugtende og spaendende marked i Granada.
torsdag den 22. maj 2008
Nicaragua
Hej hej
Saa er vi godt igang med Nicaragua. Den foer omtalte nationale busstrejke stoppede heldigvis samme dag som vi ankom, saa vi har ingen problemer haft med transport. God timing!
Her er meget anderledes end i Costa Rica. Her er meget meget varmt, meget mindre groent og meget mindre turistet. Det er tydeligt at maerke at de helt sikkert er meget mere fattige her. Igen (som i Cuba) er vi omringet af gadeboern og gadesaelgere hvorend vi befinder os. Naar man koerer gennem landet i de lokale busser ser man ogsaa et virkeligt haardt liv udfolde sig under fire pinde og et bliktag, med en hest af kun skind og ben, der forgaeves forsoeger at finde graes paa den toerre jord. Hver gang bussen stopper myldrer det ind og ud med saelgere af diverse hjemmelavede madvarer, musikken paa bussens skrattende anlaeg er skruet op paa max gas og samtidig kaster de kul, mel, foder osv osv op og ned af bussens tag imens de alle sammen raaber i munden paa hinanden. meget stemningsfyldt og sjovt at opleve!
Vi har boet de foerste dage paa den dobbelte vulkan-oe Isla de Ometepe. En oe opstaaet omkring to vulkaner i Lago de Nicaragua, en kaempe soe i den vestlige del af landet, som er fersk men foeles saa stor som et hav (over 8000 km2). Vi sejlede helt alene i kayak til en lille ubeboet oe, kun forstyrret af broelende broeleaber og pappende papegoejer. Vi lejede cykler og koerte til en lille krystalklar lagune. Vi besteg ogsaa en af vulkanerne (Maderas), som maaske er noget af det haardeste vi begge nogensinde har oplevet. Fire timers meget stejl stigning op til vulkanens top (i hoejt tempo med en raket-guide), derefter ned ad mudrede stier til en meget plumret lagune i kraterets bund. Og saa selvfoelgelig hele vejen tilbage igen. Det kraevede seks liter vand og tog smaa otte timer. Signe var faktisk ved at give op undervejs af bare udmattelse, men Magnus var vedholdende og forklarede hende at "vi er ikke nogen der giver op". Saa hun fik en pakke rosiner og saa hjalp sukkeret lidt til de sidste to timers stigning! Her paa andendagen gaar vi og halter og har svaert ved at klare selv de mindste trappetrin (det goer av i minaret-musklerne!!). Ikke sjovt... Vi har rejst de sidste par dage med to tyskere, som er paa udveksling i Costa Rica et aar (og som taler flydende spansk...goer mange ting lettere). De kan sjovt nok ikke maerke noget siger de (men de er jo ogsaa kun tyve aar begge to!?).
Vi sidder lige nu i Granada, en af mellemamerikas aeldste byer, og kigger paa de sidste draaber fra dagens regnskyld. Her er ufatteligt toert, saa vi gaetter paa at de er glade for regntiden som saa smaat er startet. Granada er ren kolonistil, ligesom vi oplevede det i Cuba, med masser af charme, livlige markeder og huse i alle regnbuens pastelfarver. Der er masser af madboder, som vi har meget lyst til at proeve men naesten ikke toer spise fra af frygt for daarlige mavser. Vi har til gengaeld faaet noget helt fantastisk kaffe (den gaar altid) som jeg skal have snuset op et eller andet sted. Vi lider ellers normalt af at den gode kaffe, som de jo er verdensberoemte for, eksporteres til Europa og kun tredjerangs-kaffen bliver serveret her. I morgen tager vi til det naerliggende Laguna Apoyo og om nogle dage bevaeger vi os saa smaat mod den caribiske kyst.
Haaber som altid at I allesammen har det dejligt derhjemme.
Kh Sickness & Madness
(ja, vores danske navne er svaere at forklare og bliver ofte opfattet lidt skaevt)
Saa er vi godt igang med Nicaragua. Den foer omtalte nationale busstrejke stoppede heldigvis samme dag som vi ankom, saa vi har ingen problemer haft med transport. God timing!
Her er meget anderledes end i Costa Rica. Her er meget meget varmt, meget mindre groent og meget mindre turistet. Det er tydeligt at maerke at de helt sikkert er meget mere fattige her. Igen (som i Cuba) er vi omringet af gadeboern og gadesaelgere hvorend vi befinder os. Naar man koerer gennem landet i de lokale busser ser man ogsaa et virkeligt haardt liv udfolde sig under fire pinde og et bliktag, med en hest af kun skind og ben, der forgaeves forsoeger at finde graes paa den toerre jord. Hver gang bussen stopper myldrer det ind og ud med saelgere af diverse hjemmelavede madvarer, musikken paa bussens skrattende anlaeg er skruet op paa max gas og samtidig kaster de kul, mel, foder osv osv op og ned af bussens tag imens de alle sammen raaber i munden paa hinanden. meget stemningsfyldt og sjovt at opleve!
Vi har boet de foerste dage paa den dobbelte vulkan-oe Isla de Ometepe. En oe opstaaet omkring to vulkaner i Lago de Nicaragua, en kaempe soe i den vestlige del af landet, som er fersk men foeles saa stor som et hav (over 8000 km2). Vi sejlede helt alene i kayak til en lille ubeboet oe, kun forstyrret af broelende broeleaber og pappende papegoejer. Vi lejede cykler og koerte til en lille krystalklar lagune. Vi besteg ogsaa en af vulkanerne (Maderas), som maaske er noget af det haardeste vi begge nogensinde har oplevet. Fire timers meget stejl stigning op til vulkanens top (i hoejt tempo med en raket-guide), derefter ned ad mudrede stier til en meget plumret lagune i kraterets bund. Og saa selvfoelgelig hele vejen tilbage igen. Det kraevede seks liter vand og tog smaa otte timer. Signe var faktisk ved at give op undervejs af bare udmattelse, men Magnus var vedholdende og forklarede hende at "vi er ikke nogen der giver op". Saa hun fik en pakke rosiner og saa hjalp sukkeret lidt til de sidste to timers stigning! Her paa andendagen gaar vi og halter og har svaert ved at klare selv de mindste trappetrin (det goer av i minaret-musklerne!!). Ikke sjovt... Vi har rejst de sidste par dage med to tyskere, som er paa udveksling i Costa Rica et aar (og som taler flydende spansk...goer mange ting lettere). De kan sjovt nok ikke maerke noget siger de (men de er jo ogsaa kun tyve aar begge to!?).
Vi sidder lige nu i Granada, en af mellemamerikas aeldste byer, og kigger paa de sidste draaber fra dagens regnskyld. Her er ufatteligt toert, saa vi gaetter paa at de er glade for regntiden som saa smaat er startet. Granada er ren kolonistil, ligesom vi oplevede det i Cuba, med masser af charme, livlige markeder og huse i alle regnbuens pastelfarver. Der er masser af madboder, som vi har meget lyst til at proeve men naesten ikke toer spise fra af frygt for daarlige mavser. Vi har til gengaeld faaet noget helt fantastisk kaffe (den gaar altid) som jeg skal have snuset op et eller andet sted. Vi lider ellers normalt af at den gode kaffe, som de jo er verdensberoemte for, eksporteres til Europa og kun tredjerangs-kaffen bliver serveret her. I morgen tager vi til det naerliggende Laguna Apoyo og om nogle dage bevaeger vi os saa smaat mod den caribiske kyst.
Haaber som altid at I allesammen har det dejligt derhjemme.
Kh Sickness & Madness
(ja, vores danske navne er svaere at forklare og bliver ofte opfattet lidt skaevt)
fredag den 16. maj 2008
Adios Costa Rica, hasta luego...
Hej med jer
Saa faar i lige en lille skriftlig en fra vores sidste dag i Costa Rica...Forhaabentlig, for det ser ikke saa godt ud med strejkerne i Nicaragua! Vi har koebt busbilletter til imorgen tidlig til graensen og haaber saa paa at kunne tage direkte derfra med baad (da det er det eneste transportmiddel der "koerer") til vulkanoeen Isla de Ometepe. Vi havde virkelig glaedet os til Nicaragua, saa vi naegter at droppe det! Har talt med en masse andre rejsende, der netop er kommet derfra, som siger at turistbusserne vist stadig koerer. Det bliver jo saa bare det dyrere og fyldt med omveje uden om blokader m.v., men saadan er det vist bare. Vi har dog begraenset vores sights til noget der ikke indebaerer de stoerre byer, da det fraraades at rejse dertil. Nicaraguas ambassade i DK og udenrigsministeriet var vist sidst ved deres computere i 2007, saa der er intet at finde om noget af alt dette der! Vi tager det som et godt tegn. Intet nyt er godt nyt ik??!
Vi har haft det skoent her i CR. Det har vaeret meget anderledes at rejse her end i Cuba. I Cuba var vi virkelig lokale med de lokale og her har vi vaeret backpackere med backpackerne! Vi har rejst rundt med et par fra USA og en fyr fra Israel i en lille uges tid. Meget hyggeligt (og god traening af vores gebrokne engelsk, som nu er blevet fyldt med udtryk som "you guys", "oh my god" og "like"!!)
Lidt af vores oplevelser kan I se ud fra billederne nedenfor.
Hvad I ikke kan se er den havskilpadde, vi saa laegge aeg midt om natten paa stranden i Tortuguero nationalpark, hvor helt utroligt VARMT her til tider er. Vi havde en dag hvor vi lidt for meget mindedes byen Qonqing i Kina, der var en af de saakaldte "tre ovne". Naar saadanne dage opstaar, slaar Signe ud over hele kroppen af bare varme. Men somregel er her omkring de 30 grader og det er helt skoent, det hyggelige marked vi var paa her i San Jose i dag, alle de skoere og skoenne dyr vi ser undervejs paa rejsen (der er serioest nogle maerkelige fugle i dette her land...), kakerlakkerne (isaer den i Signes toilettaske, som hun har rejst rundt med), alle de ris og boenner vi faar serveret, de laaange busture (hvor vi holder godt fast i vores tasker og foersoeger at kigge paa bagageopbevaringen i bunden af bussen hver gang den stopper og folk myldrer ind og ud), alle de andre rejsende vi moeder, alle de kryds og tvaerser Signe loeser (tak toeser, det var en god gave), hvor meget vi har vandret rundt i junglen og hvordan lydene er der, hvor meget vi ville give for en rugbroedsmad, hvor venlige folk er i dette land og hvor meget de alligevel et sted har den samme mentalitet som cubanerne, hvor meget kraft der er i Stillehavet (saa meget saa det naermest er umuligt at staa paa benene i vandet) og hvor FEDT vi lige har set at Roskilde festival programmet er...god tur til jer derhjemme! Det ville vi rimelig gerne vaere med til, men det kan vi ikke naa!! Vi tager jazzfestival istedet. I maa altsaa lige holde godt fast i det der gode vejr derhjemme til sommerferien ik??! osv osv...
Naa slut for nu, nu skal der pakkes til den tidlige 7-timers bustur imorgen (hvor vi igen ikke kan sidde ved siden af hinanden!! Haaber costaricanerne er lidt mere velvillige til at skifte plads end europaeerne var i flyet til Cuba!!!)
Vi savner jer. Haaber I har det dejligt.
Mange knus fra os...
Saa faar i lige en lille skriftlig en fra vores sidste dag i Costa Rica...Forhaabentlig, for det ser ikke saa godt ud med strejkerne i Nicaragua! Vi har koebt busbilletter til imorgen tidlig til graensen og haaber saa paa at kunne tage direkte derfra med baad (da det er det eneste transportmiddel der "koerer") til vulkanoeen Isla de Ometepe. Vi havde virkelig glaedet os til Nicaragua, saa vi naegter at droppe det! Har talt med en masse andre rejsende, der netop er kommet derfra, som siger at turistbusserne vist stadig koerer. Det bliver jo saa bare det dyrere og fyldt med omveje uden om blokader m.v., men saadan er det vist bare. Vi har dog begraenset vores sights til noget der ikke indebaerer de stoerre byer, da det fraraades at rejse dertil. Nicaraguas ambassade i DK og udenrigsministeriet var vist sidst ved deres computere i 2007, saa der er intet at finde om noget af alt dette der! Vi tager det som et godt tegn. Intet nyt er godt nyt ik??!
Vi har haft det skoent her i CR. Det har vaeret meget anderledes at rejse her end i Cuba. I Cuba var vi virkelig lokale med de lokale og her har vi vaeret backpackere med backpackerne! Vi har rejst rundt med et par fra USA og en fyr fra Israel i en lille uges tid. Meget hyggeligt (og god traening af vores gebrokne engelsk, som nu er blevet fyldt med udtryk som "you guys", "oh my god" og "like"!!)
Lidt af vores oplevelser kan I se ud fra billederne nedenfor.
Hvad I ikke kan se er den havskilpadde, vi saa laegge aeg midt om natten paa stranden i Tortuguero nationalpark, hvor helt utroligt VARMT her til tider er. Vi havde en dag hvor vi lidt for meget mindedes byen Qonqing i Kina, der var en af de saakaldte "tre ovne". Naar saadanne dage opstaar, slaar Signe ud over hele kroppen af bare varme. Men somregel er her omkring de 30 grader og det er helt skoent, det hyggelige marked vi var paa her i San Jose i dag, alle de skoere og skoenne dyr vi ser undervejs paa rejsen (der er serioest nogle maerkelige fugle i dette her land...), kakerlakkerne (isaer den i Signes toilettaske, som hun har rejst rundt med), alle de ris og boenner vi faar serveret, de laaange busture (hvor vi holder godt fast i vores tasker og foersoeger at kigge paa bagageopbevaringen i bunden af bussen hver gang den stopper og folk myldrer ind og ud), alle de andre rejsende vi moeder, alle de kryds og tvaerser Signe loeser (tak toeser, det var en god gave), hvor meget vi har vandret rundt i junglen og hvordan lydene er der, hvor meget vi ville give for en rugbroedsmad, hvor venlige folk er i dette land og hvor meget de alligevel et sted har den samme mentalitet som cubanerne, hvor meget kraft der er i Stillehavet (saa meget saa det naermest er umuligt at staa paa benene i vandet) og hvor FEDT vi lige har set at Roskilde festival programmet er...god tur til jer derhjemme! Det ville vi rimelig gerne vaere med til, men det kan vi ikke naa!! Vi tager jazzfestival istedet. I maa altsaa lige holde godt fast i det der gode vejr derhjemme til sommerferien ik??! osv osv...
Naa slut for nu, nu skal der pakkes til den tidlige 7-timers bustur imorgen (hvor vi igen ikke kan sidde ved siden af hinanden!! Haaber costaricanerne er lidt mere velvillige til at skifte plads end europaeerne var i flyet til Cuba!!!)
Vi savner jer. Haaber I har det dejligt.
Mange knus fra os...
torsdag den 15. maj 2008
Alligator i Tortuguero (foto)
Vi tog paa morgentur i kano i nationalparken Tortuguero og saa helt utroligt mange dyr. Bl.a. ham her og tucaner, aber osv...Han er lidt taet paa naar man bare er i en lille kano!!
Vulcano Arenal by night (foto)
Ja saa tog vi jo en nattetur til vulkanen end gennem junglen. ser det ikke bare for vildt ud. Vi var meget heldige den foerste skyfri aften i 2 md. Saa vi fik et perfekt udsyn til den (og et perfekt billede synes vi selv!!) Den sagde bare den vildeste lyd naar lavaen spruttede ud, hver gang troede jeg at den ville eksplodere og at det nu var ude med os...
Vulcano Arenal (foto)
Den er den mest aktive vulkan i Central Amerika. Maaske kan I se roegen komme op af toppen??
lørdag den 10. maj 2008
Saa goer vi saadan naar vi.... (foto)
Ja det skal jo ogsaa klares...Kan faktisk vaere svaert at naa, naar man hele tiden skal videre videre videre. Vi rejser ofte med vaadt toej i taskerne!
Abonner på:
Opslag (Atom)
