Aaaaah...
fredag den 30. maj 2008
Haengekoejemageri i Masaya (foto)
Masaya siges at vaere Nicaraguas kunsthaandvaerkscentrum. Her blev der lavet hammocks i lange baner.
Paa gaden i Granada (foto)
Ja her baerer man tingene paa hovedet (men det er svaert, saa Magnus noejes med maven!!)
Markedsgade i Granada (foto)
Vi boede lige ud til dette kaotiske, larmende, lugtende og spaendende marked i Granada.
torsdag den 22. maj 2008
Nicaragua
Hej hej
Saa er vi godt igang med Nicaragua. Den foer omtalte nationale busstrejke stoppede heldigvis samme dag som vi ankom, saa vi har ingen problemer haft med transport. God timing!
Her er meget anderledes end i Costa Rica. Her er meget meget varmt, meget mindre groent og meget mindre turistet. Det er tydeligt at maerke at de helt sikkert er meget mere fattige her. Igen (som i Cuba) er vi omringet af gadeboern og gadesaelgere hvorend vi befinder os. Naar man koerer gennem landet i de lokale busser ser man ogsaa et virkeligt haardt liv udfolde sig under fire pinde og et bliktag, med en hest af kun skind og ben, der forgaeves forsoeger at finde graes paa den toerre jord. Hver gang bussen stopper myldrer det ind og ud med saelgere af diverse hjemmelavede madvarer, musikken paa bussens skrattende anlaeg er skruet op paa max gas og samtidig kaster de kul, mel, foder osv osv op og ned af bussens tag imens de alle sammen raaber i munden paa hinanden. meget stemningsfyldt og sjovt at opleve!
Vi har boet de foerste dage paa den dobbelte vulkan-oe Isla de Ometepe. En oe opstaaet omkring to vulkaner i Lago de Nicaragua, en kaempe soe i den vestlige del af landet, som er fersk men foeles saa stor som et hav (over 8000 km2). Vi sejlede helt alene i kayak til en lille ubeboet oe, kun forstyrret af broelende broeleaber og pappende papegoejer. Vi lejede cykler og koerte til en lille krystalklar lagune. Vi besteg ogsaa en af vulkanerne (Maderas), som maaske er noget af det haardeste vi begge nogensinde har oplevet. Fire timers meget stejl stigning op til vulkanens top (i hoejt tempo med en raket-guide), derefter ned ad mudrede stier til en meget plumret lagune i kraterets bund. Og saa selvfoelgelig hele vejen tilbage igen. Det kraevede seks liter vand og tog smaa otte timer. Signe var faktisk ved at give op undervejs af bare udmattelse, men Magnus var vedholdende og forklarede hende at "vi er ikke nogen der giver op". Saa hun fik en pakke rosiner og saa hjalp sukkeret lidt til de sidste to timers stigning! Her paa andendagen gaar vi og halter og har svaert ved at klare selv de mindste trappetrin (det goer av i minaret-musklerne!!). Ikke sjovt... Vi har rejst de sidste par dage med to tyskere, som er paa udveksling i Costa Rica et aar (og som taler flydende spansk...goer mange ting lettere). De kan sjovt nok ikke maerke noget siger de (men de er jo ogsaa kun tyve aar begge to!?).
Vi sidder lige nu i Granada, en af mellemamerikas aeldste byer, og kigger paa de sidste draaber fra dagens regnskyld. Her er ufatteligt toert, saa vi gaetter paa at de er glade for regntiden som saa smaat er startet. Granada er ren kolonistil, ligesom vi oplevede det i Cuba, med masser af charme, livlige markeder og huse i alle regnbuens pastelfarver. Der er masser af madboder, som vi har meget lyst til at proeve men naesten ikke toer spise fra af frygt for daarlige mavser. Vi har til gengaeld faaet noget helt fantastisk kaffe (den gaar altid) som jeg skal have snuset op et eller andet sted. Vi lider ellers normalt af at den gode kaffe, som de jo er verdensberoemte for, eksporteres til Europa og kun tredjerangs-kaffen bliver serveret her. I morgen tager vi til det naerliggende Laguna Apoyo og om nogle dage bevaeger vi os saa smaat mod den caribiske kyst.
Haaber som altid at I allesammen har det dejligt derhjemme.
Kh Sickness & Madness
(ja, vores danske navne er svaere at forklare og bliver ofte opfattet lidt skaevt)
Saa er vi godt igang med Nicaragua. Den foer omtalte nationale busstrejke stoppede heldigvis samme dag som vi ankom, saa vi har ingen problemer haft med transport. God timing!
Her er meget anderledes end i Costa Rica. Her er meget meget varmt, meget mindre groent og meget mindre turistet. Det er tydeligt at maerke at de helt sikkert er meget mere fattige her. Igen (som i Cuba) er vi omringet af gadeboern og gadesaelgere hvorend vi befinder os. Naar man koerer gennem landet i de lokale busser ser man ogsaa et virkeligt haardt liv udfolde sig under fire pinde og et bliktag, med en hest af kun skind og ben, der forgaeves forsoeger at finde graes paa den toerre jord. Hver gang bussen stopper myldrer det ind og ud med saelgere af diverse hjemmelavede madvarer, musikken paa bussens skrattende anlaeg er skruet op paa max gas og samtidig kaster de kul, mel, foder osv osv op og ned af bussens tag imens de alle sammen raaber i munden paa hinanden. meget stemningsfyldt og sjovt at opleve!
Vi har boet de foerste dage paa den dobbelte vulkan-oe Isla de Ometepe. En oe opstaaet omkring to vulkaner i Lago de Nicaragua, en kaempe soe i den vestlige del af landet, som er fersk men foeles saa stor som et hav (over 8000 km2). Vi sejlede helt alene i kayak til en lille ubeboet oe, kun forstyrret af broelende broeleaber og pappende papegoejer. Vi lejede cykler og koerte til en lille krystalklar lagune. Vi besteg ogsaa en af vulkanerne (Maderas), som maaske er noget af det haardeste vi begge nogensinde har oplevet. Fire timers meget stejl stigning op til vulkanens top (i hoejt tempo med en raket-guide), derefter ned ad mudrede stier til en meget plumret lagune i kraterets bund. Og saa selvfoelgelig hele vejen tilbage igen. Det kraevede seks liter vand og tog smaa otte timer. Signe var faktisk ved at give op undervejs af bare udmattelse, men Magnus var vedholdende og forklarede hende at "vi er ikke nogen der giver op". Saa hun fik en pakke rosiner og saa hjalp sukkeret lidt til de sidste to timers stigning! Her paa andendagen gaar vi og halter og har svaert ved at klare selv de mindste trappetrin (det goer av i minaret-musklerne!!). Ikke sjovt... Vi har rejst de sidste par dage med to tyskere, som er paa udveksling i Costa Rica et aar (og som taler flydende spansk...goer mange ting lettere). De kan sjovt nok ikke maerke noget siger de (men de er jo ogsaa kun tyve aar begge to!?).
Vi sidder lige nu i Granada, en af mellemamerikas aeldste byer, og kigger paa de sidste draaber fra dagens regnskyld. Her er ufatteligt toert, saa vi gaetter paa at de er glade for regntiden som saa smaat er startet. Granada er ren kolonistil, ligesom vi oplevede det i Cuba, med masser af charme, livlige markeder og huse i alle regnbuens pastelfarver. Der er masser af madboder, som vi har meget lyst til at proeve men naesten ikke toer spise fra af frygt for daarlige mavser. Vi har til gengaeld faaet noget helt fantastisk kaffe (den gaar altid) som jeg skal have snuset op et eller andet sted. Vi lider ellers normalt af at den gode kaffe, som de jo er verdensberoemte for, eksporteres til Europa og kun tredjerangs-kaffen bliver serveret her. I morgen tager vi til det naerliggende Laguna Apoyo og om nogle dage bevaeger vi os saa smaat mod den caribiske kyst.
Haaber som altid at I allesammen har det dejligt derhjemme.
Kh Sickness & Madness
(ja, vores danske navne er svaere at forklare og bliver ofte opfattet lidt skaevt)
fredag den 16. maj 2008
Adios Costa Rica, hasta luego...
Hej med jer
Saa faar i lige en lille skriftlig en fra vores sidste dag i Costa Rica...Forhaabentlig, for det ser ikke saa godt ud med strejkerne i Nicaragua! Vi har koebt busbilletter til imorgen tidlig til graensen og haaber saa paa at kunne tage direkte derfra med baad (da det er det eneste transportmiddel der "koerer") til vulkanoeen Isla de Ometepe. Vi havde virkelig glaedet os til Nicaragua, saa vi naegter at droppe det! Har talt med en masse andre rejsende, der netop er kommet derfra, som siger at turistbusserne vist stadig koerer. Det bliver jo saa bare det dyrere og fyldt med omveje uden om blokader m.v., men saadan er det vist bare. Vi har dog begraenset vores sights til noget der ikke indebaerer de stoerre byer, da det fraraades at rejse dertil. Nicaraguas ambassade i DK og udenrigsministeriet var vist sidst ved deres computere i 2007, saa der er intet at finde om noget af alt dette der! Vi tager det som et godt tegn. Intet nyt er godt nyt ik??!
Vi har haft det skoent her i CR. Det har vaeret meget anderledes at rejse her end i Cuba. I Cuba var vi virkelig lokale med de lokale og her har vi vaeret backpackere med backpackerne! Vi har rejst rundt med et par fra USA og en fyr fra Israel i en lille uges tid. Meget hyggeligt (og god traening af vores gebrokne engelsk, som nu er blevet fyldt med udtryk som "you guys", "oh my god" og "like"!!)
Lidt af vores oplevelser kan I se ud fra billederne nedenfor.
Hvad I ikke kan se er den havskilpadde, vi saa laegge aeg midt om natten paa stranden i Tortuguero nationalpark, hvor helt utroligt VARMT her til tider er. Vi havde en dag hvor vi lidt for meget mindedes byen Qonqing i Kina, der var en af de saakaldte "tre ovne". Naar saadanne dage opstaar, slaar Signe ud over hele kroppen af bare varme. Men somregel er her omkring de 30 grader og det er helt skoent, det hyggelige marked vi var paa her i San Jose i dag, alle de skoere og skoenne dyr vi ser undervejs paa rejsen (der er serioest nogle maerkelige fugle i dette her land...), kakerlakkerne (isaer den i Signes toilettaske, som hun har rejst rundt med), alle de ris og boenner vi faar serveret, de laaange busture (hvor vi holder godt fast i vores tasker og foersoeger at kigge paa bagageopbevaringen i bunden af bussen hver gang den stopper og folk myldrer ind og ud), alle de andre rejsende vi moeder, alle de kryds og tvaerser Signe loeser (tak toeser, det var en god gave), hvor meget vi har vandret rundt i junglen og hvordan lydene er der, hvor meget vi ville give for en rugbroedsmad, hvor venlige folk er i dette land og hvor meget de alligevel et sted har den samme mentalitet som cubanerne, hvor meget kraft der er i Stillehavet (saa meget saa det naermest er umuligt at staa paa benene i vandet) og hvor FEDT vi lige har set at Roskilde festival programmet er...god tur til jer derhjemme! Det ville vi rimelig gerne vaere med til, men det kan vi ikke naa!! Vi tager jazzfestival istedet. I maa altsaa lige holde godt fast i det der gode vejr derhjemme til sommerferien ik??! osv osv...
Naa slut for nu, nu skal der pakkes til den tidlige 7-timers bustur imorgen (hvor vi igen ikke kan sidde ved siden af hinanden!! Haaber costaricanerne er lidt mere velvillige til at skifte plads end europaeerne var i flyet til Cuba!!!)
Vi savner jer. Haaber I har det dejligt.
Mange knus fra os...
Saa faar i lige en lille skriftlig en fra vores sidste dag i Costa Rica...Forhaabentlig, for det ser ikke saa godt ud med strejkerne i Nicaragua! Vi har koebt busbilletter til imorgen tidlig til graensen og haaber saa paa at kunne tage direkte derfra med baad (da det er det eneste transportmiddel der "koerer") til vulkanoeen Isla de Ometepe. Vi havde virkelig glaedet os til Nicaragua, saa vi naegter at droppe det! Har talt med en masse andre rejsende, der netop er kommet derfra, som siger at turistbusserne vist stadig koerer. Det bliver jo saa bare det dyrere og fyldt med omveje uden om blokader m.v., men saadan er det vist bare. Vi har dog begraenset vores sights til noget der ikke indebaerer de stoerre byer, da det fraraades at rejse dertil. Nicaraguas ambassade i DK og udenrigsministeriet var vist sidst ved deres computere i 2007, saa der er intet at finde om noget af alt dette der! Vi tager det som et godt tegn. Intet nyt er godt nyt ik??!
Vi har haft det skoent her i CR. Det har vaeret meget anderledes at rejse her end i Cuba. I Cuba var vi virkelig lokale med de lokale og her har vi vaeret backpackere med backpackerne! Vi har rejst rundt med et par fra USA og en fyr fra Israel i en lille uges tid. Meget hyggeligt (og god traening af vores gebrokne engelsk, som nu er blevet fyldt med udtryk som "you guys", "oh my god" og "like"!!)
Lidt af vores oplevelser kan I se ud fra billederne nedenfor.
Hvad I ikke kan se er den havskilpadde, vi saa laegge aeg midt om natten paa stranden i Tortuguero nationalpark, hvor helt utroligt VARMT her til tider er. Vi havde en dag hvor vi lidt for meget mindedes byen Qonqing i Kina, der var en af de saakaldte "tre ovne". Naar saadanne dage opstaar, slaar Signe ud over hele kroppen af bare varme. Men somregel er her omkring de 30 grader og det er helt skoent, det hyggelige marked vi var paa her i San Jose i dag, alle de skoere og skoenne dyr vi ser undervejs paa rejsen (der er serioest nogle maerkelige fugle i dette her land...), kakerlakkerne (isaer den i Signes toilettaske, som hun har rejst rundt med), alle de ris og boenner vi faar serveret, de laaange busture (hvor vi holder godt fast i vores tasker og foersoeger at kigge paa bagageopbevaringen i bunden af bussen hver gang den stopper og folk myldrer ind og ud), alle de andre rejsende vi moeder, alle de kryds og tvaerser Signe loeser (tak toeser, det var en god gave), hvor meget vi har vandret rundt i junglen og hvordan lydene er der, hvor meget vi ville give for en rugbroedsmad, hvor venlige folk er i dette land og hvor meget de alligevel et sted har den samme mentalitet som cubanerne, hvor meget kraft der er i Stillehavet (saa meget saa det naermest er umuligt at staa paa benene i vandet) og hvor FEDT vi lige har set at Roskilde festival programmet er...god tur til jer derhjemme! Det ville vi rimelig gerne vaere med til, men det kan vi ikke naa!! Vi tager jazzfestival istedet. I maa altsaa lige holde godt fast i det der gode vejr derhjemme til sommerferien ik??! osv osv...
Naa slut for nu, nu skal der pakkes til den tidlige 7-timers bustur imorgen (hvor vi igen ikke kan sidde ved siden af hinanden!! Haaber costaricanerne er lidt mere velvillige til at skifte plads end europaeerne var i flyet til Cuba!!!)
Vi savner jer. Haaber I har det dejligt.
Mange knus fra os...
torsdag den 15. maj 2008
Alligator i Tortuguero (foto)
Vi tog paa morgentur i kano i nationalparken Tortuguero og saa helt utroligt mange dyr. Bl.a. ham her og tucaner, aber osv...Han er lidt taet paa naar man bare er i en lille kano!!
Vulcano Arenal by night (foto)
Ja saa tog vi jo en nattetur til vulkanen end gennem junglen. ser det ikke bare for vildt ud. Vi var meget heldige den foerste skyfri aften i 2 md. Saa vi fik et perfekt udsyn til den (og et perfekt billede synes vi selv!!) Den sagde bare den vildeste lyd naar lavaen spruttede ud, hver gang troede jeg at den ville eksplodere og at det nu var ude med os...
Vulcano Arenal (foto)
Den er den mest aktive vulkan i Central Amerika. Maaske kan I se roegen komme op af toppen??
lørdag den 10. maj 2008
Saa goer vi saadan naar vi.... (foto)
Ja det skal jo ogsaa klares...Kan faktisk vaere svaert at naa, naar man hele tiden skal videre videre videre. Vi rejser ofte med vaadt toej i taskerne!
Rundtur i Costa Rica
Kaere alle. En lille (oeh eller stor) opsummering af vores videre faerden i Costa Rica faar i her, kort fortalt. Denne gang af mr magnus, som aldrig er ligesaa flittig paa tasterne som signe...
Vi befinder os lige nu i skyskovene omkring omraadet Monteverde, som hovedsaligt er naturreservater grundlagt i 30´erne af Quakerne fra USA. De var boender som dyrkede jorden og holdt kvaeg. Der er bla en lille ostefabrik fra dengang i byen, som jeg snart gerne vil kigge naermere paa. I dag har vi vaeret yderst adventure fokuserede. Vi tog en tur med en af omraadets canopy`er, hvor vi med hjelme og hele pivtoejet susede gennem og hoejt over skyskovene paa en wire. Flere af dem var 100 m over skovbunden og op til 800 m lange. Det var ret vildt, et 2 timer langt adrenalinsus. Midt i det hele proevede vi ogsaa en "Tarzanswing" hvor man tager skridtet ud fra en platform i et langt reb og dingler mellem liv og doed i et laaangt sekund (heldigvis meget fastspaendt og med sikkerhedsline selvfoelgelig). Imens blodet pumper for fuld droen i kroppen, kigger skroebelige kolibrier og forundrede aber op et par sekunder, foer de ryster paa hovedet og fortsaetter deres regnsskovsliv formentlig helst uden dumme turister i naerheden.
Efter to korte dage i San José for over en uge siden, drog vi mod stillehavet. Vi fandt en lille flaekke ved navn Dominical i den sydlige del af Costa Ricas pacific coast. Det var foerste gang vi saa stillehavet begge to, og det var vildt imponerende, raat og kraftfuldt. Moerkt sand, kaeaeaempe boelger, salttaager og skumsproejt. Dominical er en surferby og fyldt med amerikanere (det foeles faktisk som om der kun er amerikanere i det her land, de er allestedsnaervaerende og kan snildt blive en for stor mundfuld skulle jeg hilse at sige (oh my god guys!)). Byen siges at vaere et af de vildeste steder at surfe i Costa Rica pga boelgernes stoerrelse, og derfor valgte vi selvfoelgelig at faa vores foerste surflessons her(!?). Det gik nu meget godt for os begge to, det var supersjovt. Signe kom op at staa i andet forsoeg og jeg klarede den selvfoelgelig i foerste hug:) Understroemmen og tidevandet blev dog for voldsomt, saa vi maatte give op efter et par timer. Vi drog videre nordpaa igennem Manuel Antonio naturreservat til Península Nicoya, hvor vi slog os ned et par dage i Montezuma. En lille by fyldt med bohemians og oeko-flippere fra hele verden, hvilket smittede af paa restauranterne udbud. Vi fik specielt nogle rigtig gode oekologiske ice-coffees. Vi fandt et fuldstaendig fantastisk og ikke saerlig dyrt lille hotel, hvor vi i en dejlig pool midt mellem mangotraeer laa side om side med aber, leguaner, papegoejer, en slags kaempemarsvin + underlige egern og gnaskede mangoer i os. Helt vildt! Vi gik til et smukt vandfald, paa et lidt farligt, meget stejlt hike. Vi forsoegte os igen som surfere. Denne gang, med et mindre board for de bedre surfere og nogle dumme boelger, lykkedes det desvaerre ikke at komme ordentligt op.
Fra Montezuma drog vi her til Monteverde, en ti timers rejse. Sjovt nok er der kun et par hundrede km, saa vi kunne naermest vaere gaaet hurtige. Man skal aldrig klage over DSB mere, fra nu af!
Vi har skaaret ned paa alkoholen. formiddagsdrinken klokken 10:30 findes ikke mere, den er nu erstattet af plain frugtjuice. Ticos (Costa Ricanere) gaar ikke saa meget op i at drikke rom som cubanerne goer, saa det goer vi heller ikke. Maden her er jaevn kedelig. Vi har virkelig valgt det forkerte omraade at vaere madglade rejsende i. Det meste bestaar af ris og boenner med enten kylling, gris eller fisk, sjovt nok det samme som paa Cuba... haha?
I morgen skal vi til vulkanen Arenal som stadig er aktiv og som, hvis man er heldig med vejret (og ikke som vores regnvejrstur paa den kinesiske mur forrige aar) og moder jord, maaske sprutter lidt for én. Vi har snart ikke mange dage tilbage i Costa Rica og skal videre mod Nicaragua. Vi har hoert rygter om at der er busstrejke (???), hvilket kan goere det mildest talt umuligt at rejse igennem. Kan det dog ikke bare vaere sygeplejeskerne saa vi kan komme videre.....
Hav det dejligt allesammen.
Kh Signe og Magnus
Vi befinder os lige nu i skyskovene omkring omraadet Monteverde, som hovedsaligt er naturreservater grundlagt i 30´erne af Quakerne fra USA. De var boender som dyrkede jorden og holdt kvaeg. Der er bla en lille ostefabrik fra dengang i byen, som jeg snart gerne vil kigge naermere paa. I dag har vi vaeret yderst adventure fokuserede. Vi tog en tur med en af omraadets canopy`er, hvor vi med hjelme og hele pivtoejet susede gennem og hoejt over skyskovene paa en wire. Flere af dem var 100 m over skovbunden og op til 800 m lange. Det var ret vildt, et 2 timer langt adrenalinsus. Midt i det hele proevede vi ogsaa en "Tarzanswing" hvor man tager skridtet ud fra en platform i et langt reb og dingler mellem liv og doed i et laaangt sekund (heldigvis meget fastspaendt og med sikkerhedsline selvfoelgelig). Imens blodet pumper for fuld droen i kroppen, kigger skroebelige kolibrier og forundrede aber op et par sekunder, foer de ryster paa hovedet og fortsaetter deres regnsskovsliv formentlig helst uden dumme turister i naerheden.
Efter to korte dage i San José for over en uge siden, drog vi mod stillehavet. Vi fandt en lille flaekke ved navn Dominical i den sydlige del af Costa Ricas pacific coast. Det var foerste gang vi saa stillehavet begge to, og det var vildt imponerende, raat og kraftfuldt. Moerkt sand, kaeaeaempe boelger, salttaager og skumsproejt. Dominical er en surferby og fyldt med amerikanere (det foeles faktisk som om der kun er amerikanere i det her land, de er allestedsnaervaerende og kan snildt blive en for stor mundfuld skulle jeg hilse at sige (oh my god guys!)). Byen siges at vaere et af de vildeste steder at surfe i Costa Rica pga boelgernes stoerrelse, og derfor valgte vi selvfoelgelig at faa vores foerste surflessons her(!?). Det gik nu meget godt for os begge to, det var supersjovt. Signe kom op at staa i andet forsoeg og jeg klarede den selvfoelgelig i foerste hug:) Understroemmen og tidevandet blev dog for voldsomt, saa vi maatte give op efter et par timer. Vi drog videre nordpaa igennem Manuel Antonio naturreservat til Península Nicoya, hvor vi slog os ned et par dage i Montezuma. En lille by fyldt med bohemians og oeko-flippere fra hele verden, hvilket smittede af paa restauranterne udbud. Vi fik specielt nogle rigtig gode oekologiske ice-coffees. Vi fandt et fuldstaendig fantastisk og ikke saerlig dyrt lille hotel, hvor vi i en dejlig pool midt mellem mangotraeer laa side om side med aber, leguaner, papegoejer, en slags kaempemarsvin + underlige egern og gnaskede mangoer i os. Helt vildt! Vi gik til et smukt vandfald, paa et lidt farligt, meget stejlt hike. Vi forsoegte os igen som surfere. Denne gang, med et mindre board for de bedre surfere og nogle dumme boelger, lykkedes det desvaerre ikke at komme ordentligt op.
Fra Montezuma drog vi her til Monteverde, en ti timers rejse. Sjovt nok er der kun et par hundrede km, saa vi kunne naermest vaere gaaet hurtige. Man skal aldrig klage over DSB mere, fra nu af!
Vi har skaaret ned paa alkoholen. formiddagsdrinken klokken 10:30 findes ikke mere, den er nu erstattet af plain frugtjuice. Ticos (Costa Ricanere) gaar ikke saa meget op i at drikke rom som cubanerne goer, saa det goer vi heller ikke. Maden her er jaevn kedelig. Vi har virkelig valgt det forkerte omraade at vaere madglade rejsende i. Det meste bestaar af ris og boenner med enten kylling, gris eller fisk, sjovt nok det samme som paa Cuba... haha?
I morgen skal vi til vulkanen Arenal som stadig er aktiv og som, hvis man er heldig med vejret (og ikke som vores regnvejrstur paa den kinesiske mur forrige aar) og moder jord, maaske sprutter lidt for én. Vi har snart ikke mange dage tilbage i Costa Rica og skal videre mod Nicaragua. Vi har hoert rygter om at der er busstrejke (???), hvilket kan goere det mildest talt umuligt at rejse igennem. Kan det dog ikke bare vaere sygeplejeskerne saa vi kan komme videre.....
Hav det dejligt allesammen.
Kh Signe og Magnus
torsdag den 1. maj 2008
Hola Costa Rica, San Jose
Hej med jer
Saa er vi landet i Costa Rica og har fundet et rigtig backpacker hostel, med gratis faelles internet (og det udnytter vi saa nu!!!), kaffe, te og pandekager til morgenmaden!! det er vist noget med at der bare bliver stillet en pandekagedej ud i koekkenet om morgenen og saa steger man selv loes... Klokken er kun 12.42 nu, saa vi er roeget to timer mere vaek fra jer. Nu er vi 8 timer bagud!!
Vi er meget traette, da vi var oppe 4.30 imorges fordi hele Havana var spaerret af pga 1 maj, saa vi skulle vaere sikre paa at kunne komme til lufthavnen. Allerede kl.5 om morgenen stod der store forsamlinger paa gaderne klar til at marchere mod Plaza de la revolution og vi maatte koere en kaempe omvej med taxaen! Vi saa direkte transmission derfra i lufthavnen. det saa jo helt vildt ud, med Raul paa scenen og komentatorer, der raabte VIVA Fidel og VIVA Raul ind over billederne i et vaek. Vi var sgu ret saa aergelige over ikke at faa oplevet det, men paa den anden side tror vi (eller det bilder vi os ihvertfald ind, saa vi ikke er helt saa aergelige) ikke man kunne komme til at naerme sig noget som helst som turist. Saa vi ved ikke hvor meget man kunne faa set!
Vi har det godt. Havde en maerkelig oplevelse i Havana, hvor vi det sidste sted vi boede, delte altan med tre andre danskere. Da vi saa sad og slappede af derude en aften, gik doeren op og der stod en vi kendte hjemmefra med sin kaereste og hendes lillebror, underligt saadan noget. Af alle de mange casas der findes i Havana!! Hyggeligt at moede lidt folk hjemmefra og kunne udveksle tips(de havde vaeret i Mexico). Ellers gik de sidste uger i Cuba med en tur til Matanzas, rumbaens foedested og kulturens hoejborg i Cuba i mange aar, dog ikke saa meget laengere, da Havana har overtaget den funktion. Det eneste vi kunne finde, var en meget plan-B-agtig cabaret og en transvestit der sang cubanske kaerlighedssange ved en karaokeemaskine! Vi tog videre derfra til Varadero, som er bounty-strandene i Cuba. Her tog vi to dage og derfra tilbage til Havana med bussen. Magnus havde efter strandturen forvandlet sig til en meget opkogt superhelt, da han har nogle meget moerke og brede solbriller, der havde lavet en flot hvid maske i hans hoved. Hold k... hvor saa han sjov ud og han blev saa sur naar jeg grinede af ham (men det var virkelig svaert at lade vaere, det ville I altsaa heller ikke have kunnet lade vaere med...) Tilbage i Havana fik jeg min anden percussion-lektion og Magnus fik guitar-undervisning. Vi fik hoert to koncerter paa de store spillesteder og saa fik vi set det sidste vi gerne ville se af museer osv.
Dejligt at kunne tage en slapper her med te og kaffe her ved internettet. Der er godt nok hektisk ude i den her by, isaer naar man gaar igennem den med stor oppakning paa en foerste maj, igennem optog og afspaerrede gader!! Vi har taget to overnatninger her, saa vi har mulighed for at arrangere vores tur i CR.
Nu har Magnus fundet guitaren frem og jeg vil gaa ud og brygge endnu en kop te til min hals der goer ondt. Det er ogsaa al den aircondition. I Cuba er det jo virkelig et statussymbol hvis man indendoers kan lave et klima, der nogenlunde minder om at sidde nede i en kummefryser...saa er man virkelig "someone".
Haaber I har det dejligt alle sammen. savner jer.
mange knus fra os
Naa slut herfra "Tranquilo backpackers".
Mange knus
Saa er vi landet i Costa Rica og har fundet et rigtig backpacker hostel, med gratis faelles internet (og det udnytter vi saa nu!!!), kaffe, te og pandekager til morgenmaden!! det er vist noget med at der bare bliver stillet en pandekagedej ud i koekkenet om morgenen og saa steger man selv loes... Klokken er kun 12.42 nu, saa vi er roeget to timer mere vaek fra jer. Nu er vi 8 timer bagud!!
Vi er meget traette, da vi var oppe 4.30 imorges fordi hele Havana var spaerret af pga 1 maj, saa vi skulle vaere sikre paa at kunne komme til lufthavnen. Allerede kl.5 om morgenen stod der store forsamlinger paa gaderne klar til at marchere mod Plaza de la revolution og vi maatte koere en kaempe omvej med taxaen! Vi saa direkte transmission derfra i lufthavnen. det saa jo helt vildt ud, med Raul paa scenen og komentatorer, der raabte VIVA Fidel og VIVA Raul ind over billederne i et vaek. Vi var sgu ret saa aergelige over ikke at faa oplevet det, men paa den anden side tror vi (eller det bilder vi os ihvertfald ind, saa vi ikke er helt saa aergelige) ikke man kunne komme til at naerme sig noget som helst som turist. Saa vi ved ikke hvor meget man kunne faa set!
Vi har det godt. Havde en maerkelig oplevelse i Havana, hvor vi det sidste sted vi boede, delte altan med tre andre danskere. Da vi saa sad og slappede af derude en aften, gik doeren op og der stod en vi kendte hjemmefra med sin kaereste og hendes lillebror, underligt saadan noget. Af alle de mange casas der findes i Havana!! Hyggeligt at moede lidt folk hjemmefra og kunne udveksle tips(de havde vaeret i Mexico). Ellers gik de sidste uger i Cuba med en tur til Matanzas, rumbaens foedested og kulturens hoejborg i Cuba i mange aar, dog ikke saa meget laengere, da Havana har overtaget den funktion. Det eneste vi kunne finde, var en meget plan-B-agtig cabaret og en transvestit der sang cubanske kaerlighedssange ved en karaokeemaskine! Vi tog videre derfra til Varadero, som er bounty-strandene i Cuba. Her tog vi to dage og derfra tilbage til Havana med bussen. Magnus havde efter strandturen forvandlet sig til en meget opkogt superhelt, da han har nogle meget moerke og brede solbriller, der havde lavet en flot hvid maske i hans hoved. Hold k... hvor saa han sjov ud og han blev saa sur naar jeg grinede af ham (men det var virkelig svaert at lade vaere, det ville I altsaa heller ikke have kunnet lade vaere med...) Tilbage i Havana fik jeg min anden percussion-lektion og Magnus fik guitar-undervisning. Vi fik hoert to koncerter paa de store spillesteder og saa fik vi set det sidste vi gerne ville se af museer osv.
Dejligt at kunne tage en slapper her med te og kaffe her ved internettet. Der er godt nok hektisk ude i den her by, isaer naar man gaar igennem den med stor oppakning paa en foerste maj, igennem optog og afspaerrede gader!! Vi har taget to overnatninger her, saa vi har mulighed for at arrangere vores tur i CR.
Nu har Magnus fundet guitaren frem og jeg vil gaa ud og brygge endnu en kop te til min hals der goer ondt. Det er ogsaa al den aircondition. I Cuba er det jo virkelig et statussymbol hvis man indendoers kan lave et klima, der nogenlunde minder om at sidde nede i en kummefryser...saa er man virkelig "someone".
Haaber I har det dejligt alle sammen. savner jer.
mange knus fra os
Naa slut herfra "Tranquilo backpackers".
Mange knus
Abonner på:
Opslag (Atom)
